Morten Engelbrecht

Morten Engelbrecht, født den 10. januar 1961, er manden bag APPETIT® bordserien. Morten har siden sine studieår beskæftiget sig med møbler, formgivning og materialer. Med en kommerciel uddannelse i bagagen har Morten i en længere årrække været beskæftiget hos bl.a. virksomheder som Bo-Tikken og Paustian.

I 1989 valgte Morten Engelbrecht at starte egen virksomhed – Engelbrechts A/S. Initialt som forhandler af en lang række eksklusive brands som bl.a.: Wilkhahn, Amat-3 m.v. Efter en succesfuld start udvidede han konceptet til også at omfatte egen udviklede møbler. De første produktserier udviklede han i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter (VLA). Det gav blod på tanden til at konvertere virksomheden Engelbrechts A/S fra at være en dansk møbelforhandler til at være en fokuseret international møbelproducent, der sælger møblerne via et eksklusivt forhandlernet. Således havde man mod på flere egen udviklinger, og det næste tætte samarbejde Morten Engelbrecht startede, var med designeren Erik Magnussen.

Morten Engelbrecht har således beskæftiget sig med møbeludvikling i mange år, dog primært som opdragsgiver og sparringspartner for eksterne designere. Med Appetit serien ser vi det første produkt, hvor Morten egenhændigt har forestået idé og design samt færdiggørelse. Morten er i dag hovedaktionær og bestyrelsesformand i virksomheden Engelbrechts A/S og er i dagligdagen design- og udviklingsdirektør - og har dermed ansvaret for alle produkter Engelbrechts A/S bringer på markedet.

Morten Engelbrecht

 

Download billeder